Flere ulovlige kontrakter sender Argos indkøbsrod op i 130 mio. kr.
ROSKILDE: Omfanget af ulovlige millionindkøb hos landets tredjestørste kommunalt ejede affaldsselskab, Argo, er større end selskabets direktør, Trine Lindegaard Holmberg, og bestyrelsesformanden, Niels Hörup (S), hidtil har erkendt. Det vurderer flere eksperter i udbudsjura på baggrund af en række dokumenter, som kommunen.dk har fået aktindsigt i.
I begyndelsen af november afslørede kommunen.dk, at Argo i årevis har brudt udbudsloven ved at tildele ulovlige millionkontrakter for i alt 94 mio. kr. til fire af selskabets topleverandører uden konkurrence. Men også den lokale virksomhed Stena Jern & Metal - der har adresse blot 305 meter fra Argos hovedsæde i Roskilde - har i årevis modtaget millioner af kroner i strid med udbudsreglerne. Det samme gælder brændstofleverandøren Q8, vurderer eksperterne.
Begge virksomheder har siden 2012 modtaget lidt mere end 35 mio. kr. fra Argo uden udbud. Dermed har Argo i løbet af syv år købt ind for tæt på 130 mio. kr. i strid med reglerne.
- Det er lidt svært at tage signaler om, at man nu har ryddet op, alvorligt, når man kan se, at det åbenbart fortsætter. Det virker i hvert fald, som om at den spade, som Argo har fundet frem for at grave, ikke griber dybt nok i mulden, siger Jacob Georg Naur, advokat med speciale i udbudsret og partner hos Hejm Advokater, til kommunen.dk.
kommunen.dk har uden held forsøgt at få et interview med selskabets direktør, Trine Lindegaard Holmberg. Hun skriver dog i et kortfattet, skriftligt svar, at 'der i en række tilfælde burde have været foretaget EU-udbud, og ikke kun en prisafprøvning i markedet, som det har været tilfældet'.
Abonnenter hos kommunen.dk kan læse hele historien her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.